Service
WordPress serviceaftale
Drift, sikkerhed og hjælp, når noget går galt. Overvågning, backup, restore-test og fri mailsupport — fra 695 kr./md.
- Jeg opdager fejlene, før dine besøgende gør
- Går siden ned eller bliver hacket, rydder jeg op (Drift og Drift Pro)
- Daglig backup, der bliver testet — så den virker, når det gælder
- Skriv direkte til mig. Ingen ticket, ingen ventekø

-
Overvågning der giver mening
Automatik holder øje med oppetid, sikkerhed, sårbarheder og backup. Jeg vurderer det, der kræver et menneske.
-
Dækket incident response
På Drift og Drift Pro går jeg selv i gang, når et dækket nedbrud eller en malwarehændelse rammer.
-
Backup + restore-test
Mindst daglig backup, en kopi væk fra serveren — og test af, at den faktisk kan gendannes.
-
Fri mailsupport
Skriv, når du er i tvivl. Du får en vurdering og et konkret næste skridt.
Drift, sikkerhed og hjælp — når noget går galt
En WordPress-hjemmeside skal ikke bare være online i dag. Den skal løbende holdes opdateret, sikker og funktionsdygtig — og der skal være nogen, der opdager problemerne, før de udvikler sig.
Med en WordPress-serviceaftale holder jeg øje med løsningen, håndterer den løbende tekniske vedligeholdelse og giver dig direkte adgang til hjælp pr. mail. Du vælger selv, hvor langt jeg skal gå: fra overvågning og varsling til en egentlig driftsaftale, hvor jeg som udgangspunkt også løser dækkede drifts- og sikkerhedsproblemer for dig.
Alle priser er fra-priser pr. måned og ekskl. moms. Den endelige pris fastsættes efter en teknisk vurdering af løsningen, fordi to WordPress-sites sjældent har samme kompleksitet, plugins, integrationer, trafik eller risikoprofil.
Forskellen på pakkerne er, hvem der handler, når overvågningen finder noget. På Monitor får du besked og en anbefaling. På Drift og Drift Pro tager jeg mig af de dækkede problemer, så du ikke selv skal stå med dem.
WordPress vedligeholdelse er mere end plugin-opdateringer
En WordPress-serviceaftale er også en vedligeholdelsesaftale: løbende WordPress-vedligeholdelse, sikkerhed, backup og support samlet ét sted. I stedet for selv at skulle huske opdateringer, holde øje med sårbarheder og teste backups, tager jeg mig af driften — det, andre kalder en supportaftale eller en driftsaftale. Fokus er WordPress-sikkerhed, stabil drift og en backup, der rent faktisk kan gendannes.
-
Monitor
Jeg opdager → du beslutter.
-
Drift
Jeg opdager → jeg handler.
-
Drift Pro
Jeg opdager hurtigere → jeg handler hurtigere + mere løbende arbejde.
Vælg dit niveau
- Fri e-mailsupport
- Sikkerheds- og oppetidsovervågning
- Løbende opdateringer efter risikovurdering
- Backup: Daglig · 30 dage
- Restore-test: Kvartalsvis
- Dækket udbedring ved nedbrud og malware
- Inkluderet arbejdstid pr. måned: 0 min.
- Kritisk alarm – første vurdering: Næste arbejdsdag
- Månedlig driftsrapport
- Fri e-mailsupport
- Sikkerheds- og oppetidsovervågning
- Løbende opdateringer efter risikovurdering
- Backup: Daglig · 45 dage
- Restore-test: Hver 2. måned
- Dækket udbedring ved nedbrud og malware
- Inkluderet arbejdstid pr. måned: 30 min.
- Kritisk alarm – første vurdering: ≤ 4 arbejdstimer
- Månedlig driftsrapport
- Fri e-mailsupport
- Sikkerheds- og oppetidsovervågning
- Løbende opdateringer efter risikovurdering
- Backup: 2× dagligt · 90 dage
- Restore-test: Månedlig
- Dækket udbedring ved nedbrud og malware
- Inkluderet arbejdstid pr. måned: 90 min.
- Kritisk alarm – første vurdering: ≤ 2 arbejdstimer
- Månedlig driftsrapport
| Indhold | Monitor 695 kr./md. | Anbefalet Drift 1.295 kr./md. | Drift Pro 2.295 kr./md. |
|---|---|---|---|
| Fri e-mailsupport | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
| Sikkerheds- og oppetidsovervågning | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
| Løbende opdateringer efter risikovurdering | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
| Backup | Daglig · 30 dage | Daglig · 45 dage | 2× dagligt · 90 dage |
| Restore-test | Kvartalsvis | Hver 2. måned | Månedlig |
| Dækket udbedring ved nedbrud og malware | Ikke inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
| Inkluderet arbejdstid pr. måned | 0 min. | 30 min. | 90 min. |
| Kritisk alarm – første vurdering | Næste arbejdsdag | ≤ 4 arbejdstimer | ≤ 2 arbejdstimer |
| Månedlig driftsrapport | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
| Vælg pakke | Vælg | Vælg | Vælg |
Alle priser er fra-priser pr. måned, ekskl. moms. Den endelige pris fastsættes efter en teknisk vurdering af løsningen.
Dækket udbedring gælder inden for aftalens vilkår og ikke ved fejl, der skyldes dine eller tredjeparts ændringer.
12+ års erfaring. Fast teknisk kontakt, gennemsigtig dækning, og jeg vurderer altid løsningen, før en aftale — ikke et anonymt supportcenter.
Du kan spare op til 20 %
De to rabatter lægges oven i hinanden:
- 10 %, når hjemmesiden også hostes hos mig
- 10 %, når du betaler for et kvartal ad gangen
- Tag begge dele — så sparer du 20 % hver måned
Bygget af en anden? Så starter vi med en gennemgang
Har en anden bygget eller passet siden indtil nu, laver jeg først en opstartsgennemgang fra 1.680 kr. Den finder de kritiske ting, der skal rettes, før aftalen kan træde i kraft — så jeg aldrig overtager driften oven på skjulte fejl. Har jeg selv bygget siden, springer vi den over.
Dyk ned i detaljerne
Det praktiske og tekniske, samlet i faner, så du kan gå direkte til det, der er relevant for dig.
Overvågning, der sorterer støjen fra

Overvågningen er i høj grad automatiseret. Scripts, overvågningsværktøjer og maskinassisteret analyse kan kontrollere mange signaler langt oftere, end det giver mening at gøre manuelt. Formålet er ikke at sende dig en strøm af tekniske alarmer, men at sortere støjen fra og rejse et flag, når noget kræver opmærksomhed.
- Oppetid og HTTP-status på websitet.
- Kendte sårbarheder i WordPress core, plugins og temaer.
- Mistænkelige eller uventede filændringer.
- Ændringer i plugins, temaer og administrative brugere, hvor registrering er mulig.
- Indikationer på malware eller kompromittering.
- Fejlede backupjobs og forældede backups.
- SSL-certifikat og andre oplagte driftsadvarsler, hvor data er tilgængelige.
- WordPress- og PHP-fejl samt planlagte jobs på de pakker, hvor det er inkluderet.
Automatikken erstatter ikke den menneskelige vurdering. Relevante alarmer samles og prioriteres, og jeg vurderer, om der er tale om normal aktivitet, en fejl, en sikkerhedsrisiko eller noget, der kræver handling.
Flere løbende checks
Alle WordPress-aftaler omfatter også en teknisk basisovervågning af relevante dele af driftsmiljøet, hvor data og adgang gør det muligt: PHP-version, WordPress-version, databaseversion, SSL og øvrige tydelige miljøadvarsler, grundlæggende antispam-beskyttelse af formularer og kommentarer, samt automatisk kontrol for ødelagte interne og eksterne links.
På Monitor varsles du om fund. På Drift kan mindre, oplagte rettelser bruge den inkluderede arbejdstid. På Drift Pro indgår løbende oprydning af mindre linkfejl som en del af den proaktive drift. De nødvendige overvågnings-, sikkerheds-, backup- og restore-værktøjer, som jeg selv installerer for at levere aftalen, er inkluderet i prisen — dine egne premiumplugins og tredjepartslicenser er ikke automatisk inkluderet.
Hvad sker der, hvis siden går ned eller bliver ramt af malware?
På WordPress Monitor får du besked, en vurdering af problemet og en anbefaling. Du bestemmer derefter, om jeg skal udbedre det mod fakturering.
På WordPress Drift og Drift Pro går jeg som udgangspunkt i gang med at genetablere siden eller rydde op efter en dækket WordPress-relateret sikkerhedshændelse, uden at vi først skal bruge tid på at diskutere et mindre ekstrahonorar. Målet er at få løsningen tilbage i stabil drift så hurtigt og forsvarligt som muligt.
Hvad er dækket — og hvad er ikke?
Dækningen gælder ikke, hvis problemet skyldes ændringer udført af dig, dine medarbejdere eller en anden leverandør, eller hvis en nødvendig sikkerhedsrettelse, udskiftning eller anbefalet handling er fravalgt. I de situationer hjælper jeg stadig gerne, men arbejdet kan faktureres særskilt.
Opdateringer — ikke bare “tryk på opdater”
WordPress, plugins og temaer opdateres løbende, men ikke alle opdateringer bør behandles ens. Kritiske sikkerhedsrettelser prioriteres højt, mens større versionsspring og ændringer med kendt kompatibilitetsrisiko kan kræve ekstra test, backup eller staging først.
Hvis en opdatering, jeg udfører som en del af aftalen, giver en fejl, er håndtering af den fejl inkluderet på Drift og Drift Pro. På Monitor får du en teknisk vurdering, hvorefter eventuel udbedring aftales.
En backup er først noget værd, når den kan gendannes

Derfor handler aftalen ikke kun om at se, om et backupjob står som “grønt”. Backups kontrolleres, mindst én kopi placeres separat fra produktionsmiljøet, og der gennemføres periodiske restore-tests efter pakkens niveau. Restore-testen køres i et isoleret miljø, når det teknisk er muligt, og efterfølges af et grundlæggende healthcheck af WordPress og centrale sider.
- Monitor: minimum daglig backup, 30 dages historik og automatiseret restore-test mindst hvert kvartal.
- Drift: minimum daglig backup, 45 dages historik og automatiseret restore-test mindst hver anden måned.
- Drift Pro: minimum to backups pr. døgn, 90 dages historik og automatiseret restore-test mindst hver måned.
Mindst én brugbar backupkopi opbevares separat fra det primære produktionsmiljø. Tilbyder hostingplatformen bedre snapshots eller hyppigere backups, kan de indgå i den samlede strategi — men den eneste backup bør ikke afhænge af samme miljø som live-sitet.
Backup reducerer risikoen for datatab, men kan ikke love nul datatab i alle hændelser. Særligt dynamiske data, der ændres mellem to backups, kan gå tabt ved en fuld restore. Har løsningen hyppigt ændrede data, kan vi aftale et kortere backupinterval som en del af en custom pakke.
Hosting er ikke et krav — men adgang er

Serviceaftalen kan bruges, selv om hjemmesiden ligger hos en anden hostingudbyder. Hostes løsningen ikke hos mig, kræver aftalen som udgangspunkt WordPress-administratoradgang samt SSH eller SFTP/FTP og adgang til databasen. Jeg kan desuden bede om adgang til hostingkontrolpanel, DNS eller backupfunktioner, hvis det er nødvendigt for at levere den aftalte service.
Fjernes eller ændres den nødvendige adgang — eller virker den ikke — kan jeg ikke holdes ansvarlig for manglende overvågning, backup, restore eller udbedring i den periode. Vil du helt slippe for at tænke på serveren, kan du kombinere aftalen med managed hosting og få 10 % rabat på serviceaftalen.
Opstart på en eksisterende WordPress-løsning
Er hjemmesiden bygget eller hidtil vedligeholdt af andre, starter vi med en teknisk opstartsgennemgang. Formålet er at få en kendt baseline, før jeg overtager et løbende ansvar. Jeg gennemgår blandt andet:
- WordPress-, PHP-, tema- og pluginversioner.
- Brugere, roller og administrative konti.
- Kendte sårbarheder og åbenlyse sikkerhedsproblemer.
- Backupstatus og mulighed for restore.
- Fejllogs, cron/scheduled tasks og databasekonfiguration, hvor adgang er mulig.
- Forældede, forladte eller konfliktfyldte komponenter.
- Performance- og konfigurationsproblemer, der kan påvirke stabiliteten.
Du får en prioriteret liste over kritiske forhold, der skal løses, før aftalen kan træde i kraft. Vejledende opstartsgennemgang for WordPress: fra 1.680 kr. ekskl. moms. Har jeg selv bygget og vedligeholdt løsningen, kan gennemgangen helt eller delvist bortfalde.
Det er med i alle WordPress-aftaler

Uanset niveau får du en fast teknisk kontakt og en løsning, der bliver overvåget løbende. Pakkerne adskiller sig primært på, hvem der bærer arbejdet og risikoen, når overvågningen finder et problem.
- Fri e-mailsupport til spørgsmål, forklaring, vurdering og sparring.
- Løbende vedligeholdelse af WordPress, plugins og temaer.
- Overvågning af oppetid, sikkerhed, kendte sårbarheder og backupstatus.
- Reaktion på relevante ændringer og alarmer fra overvågningen.
- Backup og periodisk restore-test efter pakkens niveau.
- Direkte kontakt til mig — ikke et anonymt supportcenter.
- Mulighed for at opgradere, nedgradere eller sammensætte en individuel aftale.
Fri support via e-mail — hvad betyder det?
Du må skrive, når du er i tvivl om noget, når WordPress viser en mærkelig besked, når en leverandør sender en teknisk mail, eller når du vil høre, om en ændring er en god idé. Jeg hjælper med at forstå situationen, vurdere risikoen og pege på næste skridt.
Fri support er rådgivning og vurdering — ikke ubegrænset udviklingsarbejde. Kræver din henvendelse, at jeg logger ind og udfører en egentlig opgave, bruges eventuel inkluderet arbejdstid i pakken. Når den er brugt, eller hvis din pakke ikke indeholder arbejdstid, aftaler vi ekstra arbejde, før jeg går videre.
Responstid og prioritet
Overvågningen kan køre døgnet rundt, men standardaftalerne er ikke en 24/7 bemandet vagtordning. Tiderne herunder gælder i normal arbejdstid og beskriver seneste tidspunkt for første menneskelige vurdering — ikke en garanti for, at problemet er fuldt løst inden samme tidspunkt.
- Monitor: kritiske alarmer vurderes senest næste arbejdsdag; almindelige mails besvares typisk inden for 1–2 arbejdsdage.
- Drift: kritiske alarmer får første vurdering senest inden 4 arbejdstimer; almindelige mails besvares senest næste arbejdsdag.
- Drift Pro: kritiske alarmer får første vurdering senest inden 2 arbejdstimer; almindelige mails prioriteres højest.
Månedlig driftsrapport
Hver måned får du en kort, forståelig driftsrapport, så værdien af den løbende service er synlig — også i måneder uden et akut problem: oppetid og registrerede alarmer, opdateringer og væsentlige ændringer, backupstatus og seneste succesfulde backup, seneste restore-test, registrerede sikkerhedshændelser, hvad jeg har reageret på, eventuelle anbefalinger og en samlet teknisk sundhedsstatus: grøn, gul eller rød.
Inkluderet arbejdstid, rabatter og vilkår
Den inkluderede tid kan bruges på mindre fejlretning, konfiguration, CSS- og layoutrettelser, justering af eksisterende funktioner og anden begrænset teknisk vedligeholdelse. Den kan ikke bruges til større redesign, nye funktioner, nye integrationer, større indholdsopgaver eller egentlig nyudvikling. Ubrugt tid overføres ikke til næste måned. Monitor har ingen inkluderet arbejdstid, Drift har 30 minutter, og Drift Pro har 90 minutter pr. måned.
Rabatter
- 10 % rabat på serviceaftalen, hvis hjemmesiden hostes hos mig.
- 10 % rabat, hvis aftalen tegnes og faktureres for tre måneder ad gangen.
- Gælder begge rabatter, gives samlet 20 % — de er additive, ikke to efterfølgende procentrabatter.
Vilkår og afgrænsninger
- En standardaftale gælder som udgangspunkt én WordPress-installation. Multisite, flere domæner eller flere installationer vurderes særskilt.
- Fri e-mailsupport er underlagt rimelig brug og omfatter spørgsmål, vurdering og rådgivning — ikke ubegrænset hands-on arbejde.
- Du skal opretholde de nødvendige adgange og må ikke bevidst deaktivere overvågning, backup eller sikkerhedskomponenter, der er en del af aftalen.
- Du bør oplyse, hvis andre udviklere eller leverandører ændrer kode, plugins, temaer, server, DNS eller andre driftskritiske forhold.
- Fejl, nedbrud eller sikkerhedshændelser udløst af dine eller tredjeparts ændringer er ikke omfattet af den inkluderede incident response på Drift og Drift Pro.
- Nedbrud hos ekstern hosting-, DNS-, mail- eller API-leverandør kan ikke garanteres løst af mig. Jeg hjælper med fejlsøgning og dialog inden for den aftalte adgang.
- Ingen sikkerhedsløsning kan garantere, at et site aldrig kompromitteres. Formålet er at reducere risikoen, opdage hændelser hurtigt og have en realistisk vej tilbage til drift.
- Månedsaftaler kan opsiges med løbende måned plus én måned. Kvartalsaftaler løber tre måneder ad gangen og faktureres forud; en påbegyndt periode refunderes ikke ved almindelig opsigelse.
- Den konkrete serviceaftale og det accepterede tilbud har forrang, hvis der er forskel mellem standardteksten her og den individuelle aftale.
Har du et andet behov?
Pakkerne er standarder — ikke en tvangstrøje. Har du flere sites, særlige integrationer, meget hyppige ændringer eller skærpede krav til backup, kan vi sammensætte en custom serviceaftale. Vi finder sammen et niveau, der matcher den reelle risiko og det ansvar, du ønsker at lægge fra dig.
Sådan kommer du i gang
Ingen lange projektforløb — vi går fra din adresse til en aftale, der passer til løsningen.
- Du sender adressen på din hjemmeside eller webshop.
- Jeg laver en teknisk vurdering af sikkerhed, opdateringer, backup og risiko.
- Vi vælger det rette niveau — Monitor, Drift eller Drift Pro.
- Er løsningen bygget af andre, laver jeg først en opstartsgennemgang.
- Jeg sætter overvågning, backup og sikkerhed op.
- Aftalen træder i kraft — og jeg holder øje fra dag ét.
Ofte stillede spørgsmål
Er fri e-mailsupport virkelig fri?
Ja. Du kan skrive med spørgsmål og få hjælp til at forstå et problem uden at skulle tænke på hvert minut. Kræver spørgsmålet egentlig udførelse i WordPress, bruges inkluderet arbejdstid eller aftales som ekstra arbejde.
Hvad gør du, hvis overvågningen finder malware?
På Monitor får du besked, vurdering og anbefaling. På Drift og Drift Pro håndterer jeg som udgangspunkt oprydning og genetablering ved dækkede WordPress-relaterede hændelser, så længe problemet ikke skyldes dine eller en tredjeparts egne ændringer eller et fravalgt sikkerhedstiltag.
Hvad hvis jeg selv laver en ændring, og siden går ned?
Jeg hjælper gerne, men arbejdet er ikke en dækket incident i Drift-pakkerne, når nedbruddet skyldes ændringer foretaget af dig, en medarbejder eller en anden leverandør. Det håndteres som almindeligt inkluderet arbejde, hvis der er tid tilbage, eller faktureres særskilt.
Kan jeg have en serviceaftale, hvis jeg hoster et andet sted?
Ja. Du skal blot give de nødvendige adgange. Som udgangspunkt kræves WordPress-admin samt SSH eller SFTP/FTP og databaseadgang.
Kan jeg bruge en WordPress-aftale til en WooCommerce-webshop?
En aktiv WooCommerce-webshop med checkout, betaling og ordrer bør ligge på en WooCommerce-serviceaftale. En webshop har flere forretningskritiske flows og kræver en anden type test, backup og overvågning.
Kan inkluderet tid gemmes?
Nej. Inkluderet arbejdstid nulstilles hver måned. Det holder aftalen enkel og gør det muligt at reservere en realistisk kapacitet til alle kunder.
Er hosting inkluderet?
Nej. Hosting og serviceaftale er to separate ydelser. Hostes løsningen hos mig, får du 10 % rabat på serviceaftalen, fordi drift, adgang, backup og fejlsøgning kan håndteres mere effektivt samlet.
Klar til at sikre din løsning?
Vælg et niveau, eller skriv til mig — jeg vurderer altid løsningen først, helt uforpligtende.
- 12+ års erfaring
- Personlig sparring
- Ingen lange bindinger
- Fokus på resultater
- Tryghed & support