Hvor mange WordPress-plugins er for mange? Derfor skal hvert plugin kunne forsvares

WordPress-plugins er fantastiske. De er også en af de mest effektive måder at forvandle en enkel hjemmeside til et digitalt kludetæppe, hvor ingen længere tør trykke på “Opdater”.

Det begynder som regel helt uskyldigt.

Du mangler en kontaktformular, så du installerer et plugin. Du vil have en cookie-boks, så du installerer et plugin mere. Derefter kommer SEO, sikkerhed, backup, billedoptimering, caching, omdirigeringer, statistik, sociale medier, anmeldelser, popups og et plugin, der kan skjule beskederne fra de andre plugins.

Pludselig står der 38 plugins i kontrolpanelet.

Ni af dem vil sælge dig en Pro-version. Fire viser røde advarsler. To er ikke blevet opdateret i flere år. Og ingen ved helt, hvad plugin nummer 27 gør, men siden gik i stykker, sidste gang nogen deaktiverede det.

Det betyder ikke, at WordPress-plugins er dårlige. Tværtimod er plugins en af de vigtigste årsager til, at WordPress er så fleksibelt. Problemet opstår, når plugins bliver installeret som spontane svar på hvert lille behov, uden at nogen vurderer den samlede løsning.

Et plugin er ikke bare en ny knap i kontrolpanelet. Det er ekstra kode, en ny afhængighed og endnu en ting, der skal fungere sammen med resten af hjemmesiden.

Derfor bør spørgsmålet ikke være:

“Hvor mange plugins må en WordPress-hjemmeside have?”

Det bedre spørgsmål er:

“Kan vi forklare, hvorfor hvert eneste plugin er installeret?”

Antallet alene fortæller ikke hele historien

Der findes ikke et magisk tal, hvor en WordPress-hjemmeside pludselig bliver dårlig.

En side med 25 veldrevne og specialiserede plugins kan fungere bedre end en side med fem tunge plugins, der forsøger at løse alt fra SEO og statistik til sikkerhed og morgenkaffe.

Nogle plugins består af få linjer kode og udfører én enkel opgave. Andre er nærmest komplette softwaresystemer med egne databaser, baggrundsprocesser, brugerroller, integrationer og hundredvis af indstillinger.

Derfor giver det ikke mening at sige, at 10 plugins altid er fint, mens 20 altid er for mange.

Men der er stadig en klar sammenhæng:

Jo flere komponenter du tilføjer, desto flere komponenter skal vedligeholdes, opdateres, testes og fejlsøges.

Det svarer lidt til at spørge, hvor mange elektriske apparater man må have i et køkken. Det afhænger naturligvis af apparaterne. Men hvis du har tre airfryere, to toastmaskiner og en gammel blender, ingen tør tænde, er det måske tid til at rydde op.

Et plugin er kode, ikke pynt

Når du installerer et plugin, giver du det mulighed for at køre kode på din hjemmeside.

Afhængigt af pluginets funktion kan det få adgang til databasen, brugerne, ordrerne, filer, mails, betalinger eller administrationen. Det kan tilføje JavaScript og CSS til de besøgendes browser, oprette planlagte opgaver og kommunikere med eksterne tjenester.

Det betyder ikke, at man skal være bange for plugins.

Det betyder, at installationen bør være en teknisk beslutning – ikke det digitale svar på impulskøb ved kassen.

Et plugin bør vurderes på samme måde som anden software:

• Hvem står bag det?
• Bliver det vedligeholdt?
• Er det kompatibelt med den nuværende WordPress-version?
• Har det et godt ry?
• Er dokumentationen ordentlig?
• Har virksomheden en realistisk forretningsmodel?
• Hvad sker der, hvis pluginet forsvinder eller ændrer pris?
• Har det adgang til mere, end funktionen kræver?

“Det havde fem stjerner” er et udmærket startpunkt. Det er bare ikke en komplet sikkerheds- og driftsstrategi.

1. Flere plugins kan gøre hjemmesiden langsommere

Ikke alle plugins påvirker hastigheden mærkbart. Men mange plugins tilføjer arbejde, som skal udføres, hver gang en side vises.

Det kan blandt andet være:

• ekstra databaseforespørgsler
• flere JavaScript-filer
• flere CSS-filer
• kald til eksterne tjenester
• baggrundsopgaver og planlagte jobs
• store mængder data, som indlæses automatisk
• funktioner, der kører på alle sider, selv om de kun bruges ét sted

Et bookingsystem må naturligvis lave mere end et plugin, der ændrer teksten i sidefoden. Problemet opstår, når flere plugins hver især tilføjer lidt ekstra belastning, og ingen ser på helheden.

Ét plugin indlæser en skrifttype. Et andet indlæser ikoner. Et tredje indlæser sit eget designsystem. Et fjerde tilføjer en popup, der først vises efter 30 sekunder, men stadig indlæses fra første sekund.

Til sidst har forsiden fået mere bagage end en familie på charterferie.

Det er heller ikke altid det plugin med flest funktioner, der er problemet. Et enkelt dårligt udviklet plugin kan være værre end ti gode. Derfor bør performance måles, ikke gættes.

Men færre unødvendige plugins gør næsten altid arbejdet lettere.

2. Hvert plugin udvider angrebsfladen

WordPress i sig selv bliver løbende vedligeholdt og sikkerhedsopdateret. Det samme gælder mange seriøse plugins. Men hver ny komponent er endnu et sted, hvor der potentielt kan opstå en sårbarhed.

Jo flere plugins, desto flere leverandører afhænger hjemmesiden af.

Hvis et plugin ikke bliver opdateret, ikke længere understøttes eller overtages af en mindre ansvarlig ejer, kan det blive et problem. Det samme gælder plugins hentet fra tilfældige hjemmesider, gamle premium-plugins uden gyldig licens eller såkaldte nulled-versioner.

En gratis kopi af et betalingsplugin fra et obskurt forum er ikke et godt tilbud. Det er mere som at finde en gratis USB-nøgle på en parkeringsplads og sætte den direkte i virksomhedens server.

Sikkerhed handler derfor ikke kun om at installere et sikkerhedsplugin.

Det handler om at reducere unødvendig kode, holde det nødvendige opdateret og vide, hvem der har ansvaret.

Et sikkerhedsplugin kan være relevant. Men det kan ikke trylle 17 forældede plugins, et gammelt tema og adgangskoden “Sommer2023!” om til en robust løsning.

3. Plugins kan komme i konflikt med hinanden

WordPress består typisk af selve WordPress, et tema, en hostingplatform og en samling plugins fra forskellige udviklere.

Alle skal fungere sammen.

Det gør de som regel. Indtil de ikke gør.

Et plugin ændrer måden, scripts indlæses på. Et andet forsøger at optimere de samme scripts. Et tredje afhænger af en bestemt rækkefølge. Resultatet kan være en formular, der ikke længere sender, en kurv, der ikke opdateres, eller en knap, der kun virker på tirsdage med medvind.

Konflikter kan også opstå efter en opdatering. Ikke nødvendigvis fordi opdateringen er dårlig, men fordi en kombination af komponenter rammer en situation, som ingen af udviklerne har testet.

Jo flere plugins og integrationer en hjemmeside har, desto flere kombinationer findes der.

Det gør fejlfinding vanskeligere. Når noget går galt, skal man finde ud af:

• Er det WordPress?
• Er det temaet?
• Er det PHP-versionen?
• Er det plugin A?
• Er det plugin B?
• Er det kombinationen af A og B?
• Eller er det cache, som viser en gammel version af problemet?

Det er her, “vi installerer lige et plugin mere” ofte bliver til tre timers fejlsøgning fredag eftermiddag.

4. Flere plugins betyder mere vedligeholdelse

Et plugin skal ikke kun installeres. Det skal også passes.

Det betyder blandt andet:

• opdateringer
• licenser
• kompatibilitetstest
• backup før større ændringer
• kontrol af fejl og advarsler
• opfølgning på ændrede funktioner
• gennemgang af nye vilkår og priser
• test efter opdatering

Hvis hjemmesiden er en webshop, bookingside eller anden forretningskritisk løsning, bør opdateringer ikke bare foretages med lukkede øjne på den levende side.

Der bør være backup, mulighed for gendannelse og helst et testmiljø til større ændringer.

Når antallet af plugins vokser, vokser vedligeholdelsen også. Ikke nødvendigvis lineært, fordi plugins påvirker hinanden.

Det er lidt som et møde med mange deltagere. Ti personer giver ikke kun ti holdninger. De giver også en imponerende mængde mulige misforståelser.

5. Funktioner overlapper ofte

En klassiker på ældre WordPress-sider er flere plugins, der løser næsten den samme opgave.

Der kan eksempelvis være:

• to plugins til caching
• flere plugins til billedoptimering
• et SEO-plugin og et separat plugin til omdirigeringer, selv om SEO-pluginet allerede kan håndtere dem
• flere sikkerhedsplugins, som overvåger de samme hændelser
• et pagebuilder-plugin plus en samling udvidelser, hvor kun én widget bruges
• et statistikplugin oven på en ekstern statistikplatform
• et plugin til funktioner, som temaet eller hostingen allerede leverer

Overlappet giver ikke nødvendigvis dobbelt så god effekt.

To cachingplugins gør sjældent siden dobbelt så hurtig. De kan derimod gøre det dobbelt så uklart, hvilken cache der skal tømmes.

Det samme gælder sikkerhed. Flere sikkerhedsplugins kan skabe falsk tryghed, konflikter og unødvendigt ressourceforbrug, hvis ingen ved, hvordan de er konfigureret.

Før et nyt plugin installeres, bør man derfor undersøge, om funktionen allerede findes.

Det lyder banalt. Det er det også. Men mange plugin-lister fortæller historien om fem års små nødløsninger, udført af forskellige mennesker, som hver især gjorde noget, der gav mening på dagen.

6. Deaktiveret er ikke det samme som ryddet op

Mange WordPress-sider har en mindre kirkegård af deaktiverede plugins.

De blev testet. De virkede ikke helt. Måske blev de erstattet. Men ingen turde slette dem, fordi “vi kunne jo få brug for dem”.

Det svarer til at gemme alle tidligere printerdrivere, fordi virksomheden måske en dag køber den samme printer igen.

Deaktiverede plugins kører normalt ikke deres almindelige funktioner. Men filerne ligger stadig på serveren, og afhængigt af sårbarheden kan gammel kode fortsat være relevant fra et sikkerhedsperspektiv. De skaber også støj og gør det sværere at forstå, hvad hjemmesiden faktisk bruger.

Et plugin, som ikke skal bruges, bør som udgangspunkt slettes.

Men man skal først undersøge, om sletningen fjerner data eller påvirker indhold. Nogle plugins rydder pænt op efter sig. Andre efterlader tabeller, indstillinger, shortcodes og små digitale fossiler i databasen.

“Delete” er en knap. Oprydning er en proces.

7. Plugin-abonnementer bliver også til en driftsomkostning

Mange professionelle plugins kræver en årlig licens. Det er helt rimeligt. Udvikling, support og sikkerhedsopdateringer koster penge.

Problemet opstår, når virksomheden ikke har overblik over abonnementerne.

Et plugin kostede 399 kr. det første år. Et andet 799 kr. Et tredje fulgte med et bureauabonnement, som senere blev opsagt. Pludselig kan ingen opdatere det, fordi licensen tilhørte en tidligere leverandør.

Det er ikke nødvendigvis selve beløbet, der er problemet.

Det er manglen på ejerskab.

Virksomheden bør vide:

• Hvilke plugins kræver licens?
• Hvem ejer kontoen?
• Hvilken mailadresse er licensen registreret på?
• Hvornår fornyes den?
• Hvad mister vi, hvis vi ikke fornyer?
• Kan data eksporteres?
• Er pluginet kritisk for salget eller blot praktisk?

Et plugin bør ikke være en ukendt fast udgift, som først opdages, når en funktion stopper med at virke.

Den farligste sætning: “Der findes sikkert et plugin”

Der findes sandsynligvis et plugin til næsten alt.

Det betyder ikke, at det bør installeres.

Hvis en opgave er meget lille, kan den nogle gange løses mere stabilt med få linjer kode i et lille, kontrolleret specialplugin. Hvis behovet allerede dækkes af WordPress, temaet eller hostingen, er et ekstra plugin overflødigt.

Omvendt skal man heller ikke specialudvikle alt for at undgå plugins.

Et velafprøvet plugin til formularer, e-handel, flersprog eller SEO kan være langt sikrere og billigere end en hjemmelavet løsning. Der er ingen præmie for at genopfinde en kontaktformular fra bunden.

Det rigtige valg afhænger af behovet.

Standardplugin giver ofte mening, når:

• problemet er almindeligt
• pluginet er veldokumenteret og aktivt vedligeholdt
• mange andre bruger og tester løsningen
• funktionen er omfattende
• det er vigtigt at kunne skifte leverandør eller udvikler
• prisen er rimelig i forhold til værdien

En specialløsning kan give mening, når:

• funktionen er lille og meget specifik
• et stort plugin kun installeres for én enkel detalje
• virksomhedens arbejdsgang er unik
• standardplugins kræver mange omveje
• der er behov for tæt integration med andre systemer
• løsningen kan holdes enkel, dokumenteret og vedligeholdelig

Specialudviklet betyder heller ikke automatisk bedre. Dårlig specialkode er stadig dårlig kode – bare med virksomhedens eget navn på.

Hvor mange plugins bør din hjemmeside så have?

Så få som muligt.

Og så mange som nødvendigt.

Det lyder måske som et klassisk konsulentsvar, men det er den mest ærlige konklusion.

En simpel virksomhedsside kan ofte klare sig med relativt få plugins. En webshop med betaling, fragt, lager, sprog, produktfiltre og integrationer vil naturligt have flere.

Målet bør ikke være at ramme et bestemt antal.

Målet bør være, at hvert plugin:

• løser et konkret og aktuelt behov
• kommer fra en troværdig leverandør
• bliver vedligeholdt og opdateret
• ikke overlapper unødvendigt med andre plugins
• har en tydelig ejer og licens
• kan testes efter opdateringer
• ikke belaster siden urimeligt
• kan fjernes eller erstattes uden at hele løsningen kollapser

Når ingen kan forklare, hvorfor et plugin findes, er det et godt tegn på, at det skal undersøges.

Sådan gennemgår du dine WordPress-plugins

En plugin-gennemgang behøver ikke begynde med en stor teknisk analyse. Start med at åbne plugin-listen og stille nogle enkle spørgsmål til hvert plugin.

1. Hvad gør det?

Skriv funktionen ned med almindelige ord.

“WP Super Amazing Toolkit Pro” er ikke en forklaring. “Komprimerer billeder ved upload” er.

2. Bruger vi funktionen?

Et plugin kan være aktivt uden at være i praktisk brug. Måske blev det installeret til en kampagne, en gammel formular eller et layout, der ikke længere findes.

3. Findes funktionen allerede et andet sted?

Undersøg temaet, hostingen og de øvrige plugins. Især caching, sikkerhed, backup, statistik og optimering overlapper ofte.

4. Bliver pluginet vedligeholdt?

Se på opdateringer, dokumentation og kompatibilitet. Et plugin behøver ikke blive opdateret hver uge, men langvarig stilhed bør undersøges.

5. Hvad sker der, hvis vi deaktiverer det?

Test på et stagingmiljø – ikke direkte på hjemmesiden fem minutter før fyraften.

Kontrollér sider, formularer, checkout, mails, integrationer og administration. Nogle afhængigheder er først synlige, når noget mangler.

6. Efterlader det data?

Undersøg, om pluginet opretter shortcodes, tabeller, brugere, filer eller indstillinger. Lav backup, før der ryddes op.

7. Hvem har ansvaret?

Et forretningskritisk plugin skal have en ejer. Nogen skal kende licensen, følge opdateringerne og vide, hvad der skal testes.

En god plugin-liste er kedelig

Det er faktisk et kvalitetsstempel.

En god plugin-liste består af kendte, nødvendige komponenter med tydelige funktioner. Der er ingen mystiske dubletter, ingen forældede plugins og ingen funktion, som afhænger af en konto hos en tidligere praktikant.

Når et plugin opdateres, ved man, hvad det påvirker.

Når en licens fornyes, ved man hvorfor.

Når noget går galt, kan man indsnævre problemet.

Det er måske ikke den mest spændende del af at drive en hjemmeside. Men stabil drift er sjældent spændende. Det er mest spændende, når den mangler.

WordPress skal være fleksibelt – ikke skrøbeligt

Plugins er ikke fjenden.

Dårlige beslutninger, manglende vedligeholdelse og årelange lag af “vi installerer lige noget” er problemet.

Et godt WordPress-site kan sagtens bruge mange plugins, hvis de er valgt bevidst, vedligeholdt ordentligt og fungerer som en samlet løsning. Men hvert plugin skal kunne retfærdiggøre sin plads.

For hvert ekstra plugin følger en pris.

Nogle gange er prisen et abonnement. Andre gange er det langsommere indlæsning, større sikkerhedsansvar, vanskeligere opdateringer eller mere kompliceret fejlfinding.

Derfor bør plugins behandles som værktøj i en værktøjskasse.

Du behøver ikke kun eje tre stykker værktøj. Men hvis kassen er fyldt med syv næsten ens skruetrækkere, rustne bits og en dims, ingen har set siden 2018, er mere værktøj ikke nødvendigvis løsningen.

Måske er det tid til en oprydning.

Har din WordPress-side fået plugin-vokseværk?

Jeg hjælper med gennemgang, oprydning og optimering af WordPress- og WooCommerce-løsninger.

Det omfatter blandt andet vurdering af plugins, performance, sikkerhed, opdateringer, integrationer og mulighederne for at forenkle løsningen uden at fjerne de funktioner, virksomheden faktisk har brug for.

Målet er ikke at slette flest mulige plugins.

Målet er en hjemmeside, som er hurtigere, mere overskuelig og lettere at stole på.